Nyt tiltag i klinikken -Telefonvisitation til videokonsultation

For at forbedre tilgængeligheden i klinikken og give hurtigere hjælp til vores patienter, indfører vi en ny måde at blive visiteret på i klinikken. Fremover vil alle henvendelser bliver håndteret af vores personale, som vurderer om din henvendelse egner sig til videokonsultation samme dag.

Formålet er at sikre, at du hurtigere kan komme i kontakt med en læge og få en faglig vurdering - ofte uden at møde fysisk op i klinikken.

Denne ændring har flere fordele for dig som patient:

Hurtigere kontakt med lægen - mange problemstillinger kan vurderes samme dag

Bedre tilgængelighed - flere patienter kan få hjælp, når konsultationen foregår over video

Mindre ventetid i klinikken - Du kan i mange tilfælde blive vurderet hjemmefra.

Større fleksibilitet - Videokonsultation kan være en nem løsning ved mindre komplicerede problemstillinger

Vi er opmærksomme på, at dette er en ny måde at kontakte lægen på, og det kan kræve tilvænning. Vores personale hjælper derfor med at finde den bedste løsning for netop din situation.

Personalet hjælper gerne med at du kommer godt i gang med videokonsultationen.

Hvis ikke henvendelsen egner sig til en videokonsultation, vil du selvfølgelig blive tilbudt en anden form for konsultation.

Vores mål med denne ændring er at ændre serviceniveauet, forbedre tilgængeligheden og sikre hurtigere diagnostik, så du som patient får den rette hjælp.

Har du spørgsmål til den nye ordning, er du altid velkommen til at kontakte klinikken.